SEO – søgemaskineoptimering, hvor målet er at forbedre de organiske placeringer i søgemaskiner som Google for derved at få ‘gratis trafik’ ind på ens site – er kompliceret og udvikler sig med rivende hast.
Derfor giver det også mening, uanset om man ønsker at lave SEO selv eller ønsker hjælp udefra, at købe en SEO-rapport fra et firma specialiseret i online optimering.
Formålet med en SEO-rapport er at finde ud af, hvor en virksomheds styrker og svagheder er i forhold til søgemaskinerne. Hvilke søgeord skal virksomheden findes på? Er der tekniske barrierer på domænet for, at søgemaskinerne tillægger det værdi? Og hvad er next step, hvis vi skal have flere betalende kunder ind på vores site?
Det gode ved en SEO-rapport er, at den viser, hvor arbejdet skal sættes ind.
Men udfordringen er, at SEO-rapporten intet middel er i sig selv til søgemaskineoptimering – rapporten er ikke målet. Den er blot et kort til at nå målet.
Reager – ellers er rapporten værdiløs
Fra tid til anden falder en virksomhed i den fælde, at de køber en SEO-rapport – og så ikke reagerer på den.
De får at vide præcis, hvor der skal sættes ind for, at de kan få flere besøgende – og derved flere potentielle kunder – ind på deres website.
Men de når ikke at reagere. Og på den måde bliver rapporten værdiløs.
Det vigtige er ikke, om man selv laver søgemaskineoptimeringen, eller om man hyrer hjælp udefra til denne del. Med en SEO-rapport fra et professionelt firma er man skubbet i den rigtige retning, og det er herefter kun den hårde udførelse, der skal laves.
Det vigtige er blot, at man reagerer og får gjort noget ved det.
Søgemaskineoptimering tager måneder
Arbejdet med søgemaskineoptimering tager mange måneder. Google ændrer ikke sine rangeringer fra den ene dag til den anden – derfor opnår du en stor fordel ved at begynde tidligt. Og gerne tidligere end dine konkurrenter.
Arbejdet med SEO akkumuleres efter længere tid. Den indsats, du lægger i januar, vil du begynde at høste frugterne af i april og maj.
Det kan virke uoverskueligt – men husk, at dine konkurrenter tænker præcis det samme. Og hvis det betyder, at de ikke kan overkomme alligevel at gå i gang med SEO-maskineriet, opnår du blot en endnu større fordel, når du så faktisk gør det.
Gør-det-selv-SEO muligt med rapport
Prisen for SEO fra et professionelt bureau kan virke afskrækkende og være med til at holde danske virksomheder fra at starte.
Men her er SEO-rapporten den billige løsning, der sætter en selv i gang.
Med rapporten i hånden – en udgift typisk på mellem 5-15.000 kroner – er du peget i den rigtige retning og kan herefter selv gå i gang med at søgemaskineoptimeringen. Alternativt er det muligt at ansætte fx internetkyndig studentermedhjælper til at tage sig af opgaven.
Det vigtige at tage med er blot ikke at starte på egen hånd, hvis du ingen vide om emnet har. De forkerte træk kan gøre det umuligt for søgemaskinerne overhovedet at læse dit site – eller du kan optimere mod søgeord, som ingen søger på og du derfor ingen penge tjener penge. Dét undgår du med professionel vejvisning fra start med en SEO-rapport.