SEO: Interne parametre vinder indpas på bekostning af de eksterne

Google har to pejlemærker, de kan bruge, når de skal bestemme din sides rangering i den organiske søgemaskine.

Den ene er indhold på din side, opsætningen af samme, hvor hurtigt din side indlæser for søgemaskinens robotter og derved dine brugere og så videre – altså det interne på din side.

Og det andet pejlemærke er eksterne signaler såsom sociale delinger af dit indhold, antallet af links, relevansen af samme, links ankertekster og så videre – altså det eksterne.

De to signaler er begge nødvendige for at skabe de bedste søgeresultater, men den ene er nemmere at manipulere med end den anden for de, der ønsker at skyde genvej i søgeresultaterne. Derfor lægger Google også mere og mere vægt på de interne signaler i det omfang, det kan lade sig gøre.

Du kan manipulere links – ikke brugeren

Linkbuilding har altid været en væsentlig del af søgemaskineoptimering. At skabe flere relevante links til din side er et stærkt signal til Google om, at siden er relevant.

Men links er også relativt nemme at manipulere med, hvis man sørger for at sætte system i det hele, og det har Google valgt at tage konsekvensen af.

Således fylder links mindre og mindre i det omfang Google kan læse de interne signaler bedre – og det er blevet sværere at manipulere sig til topplaceringer ved hjælp af mere eller mindre ’shady’ links.

Hvor det er relativt ligetil at manipulere med links, er det nemlig ikke muligt at manipulere brugerens oplevelse på din side.

Hvis du ikke leverer et godt resultat, så bliver brugeren også væk fra din side. Hvis du ikke giver svar på spørgsmålet, ’bouncer’ brugeren tilbage til Googles søgeresultater og finder svaret hos en af dine konkurrenter. Med hundrede tusindvis af søgninger hvert minut, hvis ikke millioner, er Google i stand til at læse dette og justere deres resultater efter hvem, der leverer det resultat brugeren søger efter.

I sidste ende finder brugeren nemlig en anden søgemaskine, hvis Google ikke leverer svar – og så tjener Google ingen penge på annoncerne.

En tilstandsrapport giver dig status på det interne

At de interne parametre som dit indhold, din opsætning, indlæsningshastighed, struktur og så videre er vigtigt er vi enige om – spørgsmål er, hvordan du finder din hjemmesides svage punkter.

Svaret er en SEO tilstandsrapport udarbejdet af en professionel inden for søgemaskineoptimering.

En SEO tilstandsrapport tager et kig især på de interne ting på din side; hvad er godt, hvad kan være bedre og hvad holder dig ligefrem tilbage, når det kommer til topplaceringerne inden for din branche?

Derudover bliver der også kigget på din linkprofil, således at eventuelle svage led kan fjernes og din risiko minimeres inden Googles Penguin-filter kigger forbi og gør dit site til en saga blot i søgemaskinerne.

En tilstandsrapport er en relativt lille investering, der lader dig sove med god samvittighed om aftenen – eller eventuelt giver dig opskriften på, hvordan du selv eller en anden SEO-professionel kan afhjælpe din hjemmesides problemer og derved bane vejen for besøgende fra  Googles organiske søgeresultater fremover.