SEO-rapport fundament for videre arbejde

Flere og flere danske virksomheder har fået øjnene op for, at det ved hjælp af søgemaskineoptimering er muligt at skabe en varig indgangsvinkel til nye kunder – også uden at betale for hver eneste henvendelse, som man ellers gør ved hjælp af fx PPC-annoncering som Google AdWords.

Der er blot den udfordring med søgemaskineoptimering, at det ikke er noget, man “installerer” på ens site eller påsætter som et stykke kode.

Søgemaskineoptimering – ofte forkortet SEO efter engelske Search Engine Optimization – er et langt og kontinuerligt stykke arbejde, der har til formål delvist at skabe det bedste resultat for den besøgende og samtidigt at overbevise Google om, at man vitterligt har dette bedste resultat.

Og hvordan gør man så det?

SEO-rapport som fundament

Et rigtigt godt sted at starte kan være en såkaldt SEO-rapport. Dette er en rapport udarbejdet af et SEO-firma, der har til formål at vise, hvordan det lige nu står til med søgemaskineoptimering på siden.

Rapporten vil fx være inde på:

  • Hvilke søgeord bør firmaet gå efter – og rammer firmaet lige nu disse søgeord?
  • Er CMS’et – Content Management System – optimeret til søgemaskinerne, eller opsætter det forhindringer?
  • Er der indhold, der går igen på flere sider (såkaldt duplicate content, hvilket søgemaskinerne ikke bryder sig om)?
  • Loader siden hurtigt, er koden ren og er siden i det hele taget teknisk optimeret?

Samlet set får man et billede af, hvad ens website har af mulighed for grundlæggende at rangere på søgeord i den organiske søgemaskine.

Det er disse eventuelle fejl, der skal rettes, før end det lange og seje træk med søgemaskineoptimering begynder:

Tekst og links

Både søgemaskiner og brugere synes godt om mere indhold til dit website. Og hvor et link for brugerne er en indgang til din side, er det i søgemaskinernes øjne en anbefaling.

SEO kan hurtigt – selvom man bør bestræbe sig på at undgå det – bliver et “numbers game” om at skabe mere indhold og flere indgående links til ens website.

Meget moderne SEO handler netop om at skrive de bedste tekster, lave de bedste videoer, det bedste lydindhold med videre samt at skaffe links fra relevante sider inden for ens branche.

Hvis ikke fundamentet er udført tilpas sikkert – og fundamentet er de ting, en SEO-rapport kommer ind over – vil effekten af ens arbejde med bedre indhold og flere links være til at overse.

De to ting skal begge være der. Den ene uden den anden skaber meget lidt værdi.

SEO-rapport som indledning til eget arbejde

Det kan for en ny virksomhed være en stor investering at gå i gang med søgemaskineoptimering. Også en større investering, end godt nødvendigvis er.

Her kan en SEO-rapport i sig selv erhvervs til et relativt småt beløb og så herefter danne grundlag for det arbejde, virksomheden selv vil lave fremover. SEO-rapporten vil betyde, at man som virksomhed arbejder i den rigtige retning – at man undgår alle begynderfejlene og måske optimerer mod et helt forkert søgeord.

Det er penge, der er givet godt ud.